Blokhavn

Blokhavn

Den første film jeg direkte har forladt biografen pga. ikke fordi den var provokerende, men bare fordi den var så overdrevent kedelig. Dialogen er så røv kedelig, der sker ikke en skid. Det er bare langtrukne samtaler med indvandrer slang, uden noget setup eller payoff til nogen jokes. Vi skal åbenbart bare grine fordi de siger sjove ord og nævner ting vi kender. Fortnite! Uha det er sjovt, de sagde noget som jeg kender! Plottet og dialogen er bare så fladt, jeg var ved at gå amok over hvor kedeligt det var.

En anden ting jeg har et problem med er at filmen ikke forsøger at få os ordenligt ind i drengenes miljø. De skulle helt klart have valgt en enkelt karakter at fokusere 100% på, og fortalt historien igennem ham. Men der er sådan 2 andre B plots midt inde i det her.
Jeg kunne bare ikke få mig selv ind i det her “univers”. 

Jeg grinte en enkelt gang, da en af drengene nævnte at der var 4 danskere i klassen nu, som om det var virkelig mange. Ret sjov kommentar. Det var det eneste grin. Så ja, tillykke til hvem end skrev den.

Nu kan man sige at jeg ikke nåede at se hele filmen, så jeg kan ikke bedømme den fair, men alligevel syntes jeg at jeg så nok. Jeg prøvede virkelig at give filmen en chance, men til sidst kunne jeg bare ikke mere, og jeg kunne ikke få mig selv til at spilde mere tid på den. 

Jeg kan ikke anbefale den til fans af Gigis, for den er ikke spor som deres korte sketches, som rent faktiske godt kan være sjove. 
Jeg ved ikke hvem den her film er rettet mod, måske børn? Børn der syntes det er virkelig sjovt at få stoppet ansigtet ned i coke fordi “årh det er jo stoffer!”.
Du skal heller ikke se den hvis du gerne vil se en “så dårlig den er sjov” film. Jeg elsker dårlige film, og jeg så hele backgammon og syntes det var sjovt. Men det her er IKKE sådan en film. Den er ikke sjov på nogen måde, ikke engang ironisk. Den er bare så voldsomt kedelig. Jeg kan ikke understrege nok hvor kedelig den er.

Lad være med at spild penge på den i biografen. Vent til den kommer ud på en eller anden streaming tjeneste, så kan i også meget hurtigere skifte væk fra den.